FULDSKÆRM
BILLEDER
KORT
Kvalitetsvilla i naturparadis - Sorø
Stenstrupvej 21, 4180 Sorø
En ualmindelig gedigen og præsentabel, fuldmuret villa. Den er super smuk - moderne og klassisk på samme tid: Hvidpudset med sorte tegl, og med en stor skøn lukket have på 4.877 m2. Husets samlede areal er mere end 300 m2, hvor 259 m2 er registreret som boligareal og 45 m2 er registreret som erhverv. Iøvrigt er her også en rigtig pæn og brugbar kælder på 42 m2.Huset er opført i 2001 og er moderne og velfungerende. Opvarmes med jordvarme og fibernet er indlagt.
Det ligger i vidunderlige omgivelser lige syd for Sorø, nær Tystrup Sø. Det er den side af Sorø, hvor stationen og bydelen Frederiksberg ligger.
Her syd for byen er udlagt og indhegnet en stor naturpark, med et malerisk landskab - fuldkommen idyllisk og herligt at gå tur i. Ejendommen er nabo til dette paradis. Det er med til at definere området og kvaliteterne. Der er få, men gode naboer. Man er tæt på byen, men langt nok væk til at være i fredelige naturskønne omgivelser.
Huset har er en form for "kulturel" udstråling, som vil tiltale mange mennesker som sætter pris på sådanne kvaliteter. Her er en vidunderlig inspirerende og rolig stemning, som mange vil have glæde af. Her er det let at få gode ideer og inspiration til kreative tanker eller handlinger. Både kunstnere, forfattere, tænkere eller mennesker der bare ønsker gode omgivelser, kan finde det her.
Huset egner sig godt til blandet bolig / erhverv - eller kun bolig, alt efter hvor mange personer man skal bo her. Det er godt indrettet og planløsningen er gennemtænkt.
I den ene fløj er der et stort rart kursuslokale / møderum, som hænger sammen med et kontor. Det kan egne sig til mange typer erhvervsvirksomhed - eller bolig hvis man er mange, og her er egen indgang.
Den centrale del af boligen er stuen - for den er så ualmindelig vellykket at man automatisk søger hertil. Lyset og de store vinduespartier giver rummet en skulpturel følelse, som fungerer virkelig godt. Herfra er udgang til husets syd- og vest vendte terrasse - både overdækket og uden overdækning.
I forbindelse med stuen ligger spisekøkkenet og også en ekstra stue/spisestue. Alt sammen hænger det vellykket sammen, og fra køkkenet kan man gå ind i bryggerset eller ud i haven og ud til "morgenmadsterrassen", hvor haven virkelig kommer til sin fulde ret. Stor, skøn som en park og helt lukket så man er ugeneret. Midt i haven står et fredet egetræ - og der er masser af plads til det ! - iøvrigt er her flere spændende træer. I bunden af haven finder man stien ind til det store område med naturpark, med bl.a. smukke vandrestier, "Hundesøen", sjældne fuglearter og shelterplads.
Der er to pæne badeværelser, et på hver etage. Husets 1. sal rummer, ud over badeværelset, et dejligt soveværelset med super udsigt, yderligere to gode værelser og et "fællesareal".
Tæt på huset i et hyggeligt hjørne, er placeret en tønde-sauna og et koldtvands-bad i træ. Både hyggeligt at se på og dejligt at anvende !!
En sjælden gedigen ejendom, med en indbydende atmosfære og skønne omgivelser. Ideelt til repræsentative formål, eller blot privat nydelse for en familie som værdsætter kvalitet.
Liebhaverboliger finder du hos ejendomsmægler Pernille Sams. Vi sælger liebhaveri i særklasse.
| Pris | - Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | - Kr. |
Information om boligen
| Sagsnummer | 22219 |
| Type | Villa |
| Bolig | 259 m2 |
| Grund | 4877 m2 |
| Energimærke | A2010 |