FULDSKÆRM
BILLEDER
KORT
Villa med storslået vestvendt udsigt, Hillerød
Nordbakken 5, 3400 Hillerød
Har du lyst til et hus med solnedgange, storslået udsigt og smukke omgivelser, så er dette hus dit drømmehus.Det ligger lige syd for Hillerød Centrum, nær Hillerød Golfklub i Ny Hammersholt.
Huset ligger højt og dets udsigt, have og terrasse er vestvendt, så man har fuld glæde af solen, lige til den går ned.
Huset er opført i 1966 og har et boligareal er på 180 m2. Hertil kommer en god og høj kælder på 43 m2, samt garage og udhus. Det er et super dejligt hjem, med en god energi, gode materialer og god vedligeholdelsesstand. Her er rart at være.
En stor udsigtsstue med åben glasgavl samler hele huset mod terrassen og den smukkeste udsigt over naturen med søer og grønne arealer. Det kan nydes både inde fra huset og udenfor. Her er klassiske parketgulve og loft til kip - en virkelig god atmosfære. Videre er her en mindre stue, som f.eks. kan anvendes som TV-stue. Tre gode værelser, badeværelse, gæstetoilet, et dejligt lyst køkken/alrum, bryggers m.v. En god planløsning, og et dejligt lyst hus med udgange til hhv terrasse og have.
Området er kendt for sit gode naboskab, den ekstraordinære fine beliggenhed og nærheden til golfbanen. De få ejendomme, som ligger med denne herlige udsigt er særdeles eftertragtede og handles sjældent.
Grunden er på 1.238 m2 og skråner ned mod den sø, der ligger i umiddelbar forlængelse. Haven er et kapitel for sig, og sælger har hygget sig med at skabe en særdeles smuk have med mange skønne oplevelser og detaljer.
Foruden golfbanen ligger her f.eks. også en ride- og rytterskole, som er et godt aktiv for området.
Her er få minutter til Hillerød centrum, eller lidt flere minutter til Allerød centrum. Eller ca ½ times kørsel til København.
| Pris | - Kr. |
| Ejerudgift pr. md. | - Kr. |
Information om boligen
| Sagsnummer | 21797 |
| Type | Villa |
| Bolig | 180 m2 |
| Grund | 1238 m2 |
| Energimærke | D |